Efter dopingstormen vil Jakob Fuglsang tænke sig om

Efter dopingstormen vil Jakob Fuglsang tænke sig om

Nyheder 0

jakob fuglsang

Til TV2 Sporten udtaler Fuglsang, at han finder sit holds, Astanas, situation alvorlig. Naturligvis er hans håb, at de nye beskyldninger om doping er usande. Samtidig overvejer han, hvordan han vil forholde sig til holdet, da han har kontraktudløb efter sæsonafslutningen. Leder du efter flere sportsnyheder, så følg med på Sportstidende.dk her.

TV2 Sporten fangede Jakob Fuglsang, da han var med Astana på træningslejr i Calpe, Spanien. Ifølge udtalelserne til mediet var det klart at Fuglsang overvejede sin status efter de seneste afsløringer. For ganske nylig fik holdet efter lang tids overvejelse fra UCI sin World Tour-licens. Den lange overvejelsestid skyldtes en række positive dopingprøver på holdet. Men her slutter problemerne ikke for Astana, da en ny sag om doping allerede er under opsejling i Italien, hvor Astana beskyldes for organiseret doping af holdet.

Disse afsløringer fik også Anti Doping Danmark og Danmarks Cykle Union til at kontakte den danske cykelrygter direkte med besked om, at han grundigt bør overveje, hvem han samarbejder med og hvordan. Fuglsang er naturligvis helt enig med organisationerne.

På spørgsmålet om hvorvidt han leder efter et nyt hold, oplyser han, at tanken har strejfet ham. Han har dog lagt overvejelserne på hylden, nu hvor licensen for holdet er på plads. Konkret kom holdets licens så sent som ovenfor nævnt, at det i praksis havde været stort set umuligt at skifte hold på dette tidspunkt.

Forespurgt om Fuglsang kender noget til dopingen på holdet, oplyser han også loyalt, at det kender han ikke noget til – den organiserede doping. Han kan ikke udelukke, at det er sket tidligere, men at det i nutiden er ret svært at forestille sig, at det skulle ske – og særligt hvis det skulle ske i organiseret form.

Fuglsang har forståelse for, at nogle folk må tænke deres om Astana. Men han finder også, at der er flere ting, der kan bruges i argumentationen for, at det ikke skal komme holdet til skade. Alligevel mener han, at det er noget, der nok kan gå over, men at det naturligvis kræver fuldt fokus.  Det er alvorlig sager, der er dukket op, og som er fremme i de italienske medier. Er det virkelig sandt, og hvis der er folk, der ikke er blevet straffet, kan det blive rigtig alvorligt for holdet. Så kan licensen faktisk også godt tages fra holdet igen.

Cykelsporten har generelt svært ved at slippe af med sit dopingimage. Mange har prøvet, men hver gang der kommer historier frem om doping, er det to slag tilbage for sagen. Der er også rigtig mange tidligere cykelryttere, der har været fremme og oplyse, at de har været dopet, på trods af at de i længere tid har nægtet det hårdnakket. Indtil disse historier holder op med at dukke op eller i hvert fald kun dukker op med lange mellemrum, vil offentligheden nok have svært ved helt at tro på de udtalelser, der kommer fra holdene eller de enkelte ryttere.

LEAVE A REPLY

Your email address will not be published.

%d bloggers like this: